|
Solfanger
systemer |
||
|
Hvis der i Randers etableres meget
store glasoverdækkede solfangerarealer og meget betydelige
akkumuleringssystemer i form af damme, ville 20-25 % af byens
fjernvarmeforbrug kunne komme fra sol. se.
Hvis produktionspris i Randers navnlig
pga. værdien af CO2-kvoter, kan sammenlignes med naturgasfyrede kraftværker:
ca. 450.- kr/Mwh så må det antages muligt, at lave varmepumper og
solfangeropstillinger, som leverer 60 % af byens fjernvarmebehov, og hertil
afskrive opstillingerne på 1 år. Spildeenergi i Røggassen udnyttes. Energi
fra solfangersystemer som akkumuleres i lav temperatur akkumuleringssystemer.
Energien øges i temperatur via varmepumpesystemer, dels
absorptionsvarmepumper som drives af kondensatenergien fra kraftværket, og
el-drevne turbokompressorer. Opstillingerne vil kunne levere ved den
nuværende fremløbstemperaturer: 85 c’ og 40 – 45 c’ retur. Solfanger areal
200 – 300.000 kwm. Varmeproduktion
ved isning
Ved at bruge absorptionsvarmepumper
sammen med varmepumper som laver energi udtræk af vands overgang til is, kan
opstillingen stadig levere høj fremløbs temperatur: 85 c’ og leverer op til
95 % af byens fjernvarmeproduktion fra varmepumper. For yderligere information se. Link |
||
|
Varmpumper
sammen med kraftværk |
||
|
|
Ved at bruge absorptionsvarmepumper
sammen med turbokompressorer som varmepumpe er det muligt at ”løfte” energi
ved lave temperaturer og tilfører disse energikilder til fjernvarmenettet ved
85 c’ som er behovet i Randers. Kondensatenergien udtages nu ved 140 c’ efter
dampturbine, som vil bevirke er tab på ca. 0,5 % af de 25 % som givet er
virkningsgraden omkring el i Randers. For yderligere information se. Link
|
|
|
Fremtidens
el-produktions med mange vindmøller |
||
|
Her produktions og forbrugsfordeling
for Jan 2007 for Jylland Se.
Stort Billede se. Link Fremtidens produktion af vil stille
store krav til fleksibilitet omkring produktionen. Altså netop at kunne
producer når behovet er i el-nettet. Her Eltra’s oplæg til priselastisk
Elforbrug fra 2004 se. Link
Netop varmepumpe opstillinger som kan forbruge overskudsstrøm fra vindmøller,
kan sammen med store
akkumuleringssystemer som kan aftage og gemme høj temperatur energien fra
el-produktionen så kraftværket netop kan arbejde når behovet i nettet, er
tilstede. Når kraftværket virker sammen med store akkumuleringssystemer kan
kraftværket netop arbejde når behovet er i el-nettet. |
||
|
Et
moderne fjernvarmesystemer: skal også kunne tilbyde Fjernkøling |
||
|
Se Viborg fjernvarmes forslag til koldt fjernvarmenet til forsyning af nybebyggelse omkring kasserne grund. Se. Link |
Hvis mindre bydele (500 husstande)
ønsker 100 % Co2 fri varmeproduktion og fjernkøling. To strenget
fjernvarmesystem for fjernkøling og høj og lavtemperatur fjernvarme uden for
”kølesessonen” for optimale udnyttelse
af varmepumpeenergi og solfanger/energifanger energi. Hoveddelen af fjernvarmeforsyningen kan nu
frembringes ved at køle hovedfjernvarmenettes
retur fra 40 c’ til feks. 20 c’ ved at forsyne boliger med
gulvvarme. Når hovedledning kan køles
betydelig kan flere ”gratis” energikilder ved kraftværket udnyttes fra
solfangersystemer. Høj temperatur (65 c’) fjernvarme som boligerne har behov
for, produceres af decentrale varmepumpe ved isning. I sommerperiode hvor
kølebehovet forekommer i boligen udnyttes den ene fjernvarmeledning til køle
og den anden til varmeforsyning. Uddybning se: Link |
|
|
Fjernvarmeforsyning
af omliggende byer |
||
|
Stort Billede se. Link |
Med de muligheder
varmepumpeopstillinger stiller i udsigt, kan omliggende Byer til Randers:
Spentrup, Allingåbro, Harridslev, Romalt Uggelhuse mf. med fordel forsynes
via varmepumper. Ved fremtidens spildevandssystemer vil en øget koncentrering
af behandlingen af spildevandet være at foretrække. Derfor:
Varmepumpesystemer som enten køler eller fryser spildevand, og laver den
nødvendige varme ved byerne. Herefter transporteres spildevandet til
kloaknettet i Randers som Slosh ice i rørføring. Inden kloakvandet tilledes
kloaknettet i Randers optøs dette ved at afkøle fjernvarmenettets retur som
herefter medfører at returvandet ved kraftværket falder betydeligt i
temperatur og kan herefter enten optage ”gratis” energi fra solfanger
systemer eller energi frembragt via varmepumper ved en meget betydelig
effektfaktor. Netop når returvandet er forholdsvist ”koldt”. |
|
|
Lavtemperatur Akkumuleringssystemer
for for optimal varmepumpedrift |
||
|
|
Billige akkumuleringssystemer: Damme
til akkumulering er et betydeligt aktivt for varmepumper ved et kraftværk.
Mindre temperaturforskel mellem energikilde og temperatur til fjernvarmenet
giver mindre strømforbrug og hertil medvirker til: at billige
turbokompressorer kan virke omkring processen, modsat skruekompressorer som
kan varetage de store temperaturløft. Skruekompressorer er dels bekostelige
ved etablering men også vedligehold er bekostelig sammenlignet med
turbokompressor. Uddybning se. Link |
|