Lavtemperatur fjernvarme for 100 % Co2fri varmeproduktion ved byer med fjervarmeforsyning.

Boligen laves så den forbruger varme ved lave temperaturer ved maks 40 c’!

Princip i varmepumpedrift omkring storbyers fjernvarmesystemer i samdrift med kraftværker se.

· Da det ikke umiddelbart er muligt at omlægge hele byers fjernvarmesystem til lavtemperatur fjernvarme etableres en betydelig dam se link som ”opfyldes” med energi fra dels spild fra el-produktion men væsentligst med varmeproduktion fra varmepumper som forsyner byerne med højtemperatur varme ved op til 80 c’, så byen under alle omstændigheder kan forsynes.

· Den overvejende produktion til boliger som er omlagt til lavtemperatur fjernvarme sker decentralt for en bydel eller en boligblok hvor en varmepumpe fryser den lokale tank for varmeproduktion når kraftværker skal ligge standby når møllerne producerer. Når møllerne ikke producerer trækkes energi fra det overordnede fjernvarme net fra kraftværker og stor akkumuleringsdam. Men nu ved at køle fjernvarmevand maksimalt da boliger er omlagt til lavtemperatur fjernvarme! Dette sker i for og efterår hvor kapacitetsbehovet er middel. I kolde perioder hvor kapacitetsbehovet er maksimalt øges akkumuleringsbehovet og behovet for varme stiger.Når det er ønskeligt at der kun forbruges møllestrøm og varmepumper til den varmeproduktion kraftværkerne ikke kan yde når de skal producere maksimal el og herunder ligge standby når møllerne producerer strøm til forbrug i el-nettet. Nu omlægges de mindre tanke i Storkøbenhavns fjernvarmenet til akkumulering af højtemperatur fjernvarme. Når møllerne yder effekt afkøles det varme fjernvarmevand i byen og herunder i boliger som er omlagt til lavtemperatur fjernvarme. Når fjernvarmevandet nu er afkølet til feks 20 c’ så afkøles det yderligere decentralt af varmepumpen. Akkumuleringsdam eller tank ved boliger opvarmes nu af varmepumpen. Ved maksimal Kapacitetsbehov for overførsel af energi fra bydele, når møllerne virkelig yder effekt, fryses fjernvarmevandet til slosh ice som herefter cirkuleres ud til den store varmepumpeopstilling i havet og via møllestrøm optøs. Optøningen kræver næsten ingen el-energi for at flytte energi ved at optø fjernvarmevandet og fryse havvand. Fjernvarmevandet opvarmes nu på ny af de store varmepumper til feks 80 c’ som herefter fremcirkuleres for varmeforsyning af byen.

· Spild optages fra boligens ventilationssystem hvor der typisk tabes op til 1000 w ved modtagelse af 5 – 7000 w som varmeforsyning. Spild fra boligen optør nu is i istank som opstilles ved bydel og herved tilfører energi til varmepumpesystemet.

· Istank leverer Co2 fri køling af boligen i sommerhalvåret.

· Når der er overvægt af spildvarme fra kraftværker aftages fjernvarme ved maks 40 c’ så el-ydelsen øges med op til 20 % afhængig af brændsler. PS! Et Siemens gasturbineanlæg som virker i samdrift med dampanlæg (fra energi i udstødning) kan yde hele 65 % el se Link Og kan i samproduktion med halm og flis og herunder ikke mindst Biogas holde den høje el-virkningsgrad.

· Nu er det oplagt at udbygge fjernvarmesystemet betydelig hvor energi fra fjerne forsyningsområder nu distribueres ved at fryse fjernvarmevand ved det sted hvor der skal produceres varme og optø isen ved at flytte energi fra havet eller store vandresurser til fjernvarmevandet ved at fryse vand uden for fjernvarmenettet.

Fjernvarmeproduktion ved isning. Augustenborg projektet se Link

Isningsanlæg fra www.buco-international.com

Issilo som har virket ved mejerier for opbygning af stor kølekapacitet i isen, som blev brugt før Landbruget fik køletanke til mælken på gårde se

Se Link

Isningsradiatorer for is til feks fiskeindustrien. Vand risles ned over isningsradiatorer og isopbygningen sker og frigives ved kortvarigt ved at hæve temperaturen i disse is radiatorer se

Se Link