Energispild fra Industrien kan ved meget simple tiltag nyttiggøres

Når og hvis boligen umiddelbart kan forbruge spild ved lave temperaturer er det langt billigere at optage dette spild fra industrien sammenlignet med at energien skulle løftes af varmepumper i temperatur til feks høj fjernvarmetemperatur, typisk 85 c ’. Når og hvis spild ved lav temperaturer kan optages er der en langt større del af industriens spild som umiddelbart kan forbruges uden spildenergien skal over en varmepumpe hvor afgiften til staten som skal pålægges spildet som efterfølgende ikke er nogen hindring. Og fjernvarmenettet kan umiddelbart håndtere dette hvis et betydeligt antal boliger i et fjernvarmenet kan forbruge fremløbstemperatur ved lave temperaturer.

Lavtempereratur fjernvarme: Gulvvarme eller en ventilatoropbygning afkøler fjernvarmevand maksimalt. En mindre isoleret tank ”påfyldes” energi om natten via en varmepumpe for forbrugsvand. Opstillingen kunne være som her hvor en varmepumpe producere varme som akkumuleres i en dam. Men varme til boligerne kunne også komme fra en industri se.

Stor se Link

I Frederiksværk se

Stor se Link

Hvis nu den sydlige bydel umiddelbart har en fjernvarmeledning hvor hovedfjernvarmeledningen løber fordi stålværket. Herefter kunne en betydelig del af byens varmeforsyning omlægges til lavtemperatur fjernvarme! Nu vil spildenergien fra stålvalseværket umiddelbart kunne optages ved at opvarme det forholdsvise kolde fjernvarmevand og det er uden betydning at denne varme skal afgiftsbelægges. Systemet kunne nu med fordel suppleres med en varmepumpe som producere fjernvarme ved isning og afsatte energi ved lave temperaturer eller samme temperatur som stålværket om natten hvor der overvejende forekommer møllestrøm eller importeret a-kraft eller vandkraftsstrøm fra Norden.

Synergi omkring produktionsudstyr: Her i Hobro feks har Føtex nogle store kølekompressorer som afsætter energi til luften uden for varehuset som altså tabes i dag. Denne energi kan erstatte måske et årligt varmeforbrug på 300 Mwh Denne energimængde koster 150.000 kr fra det nuværende fjernvarmenet. Denne varmemængde ville altså kunne forsyne 15 – 20 husstande med varme.

Et energisystem som dette se

Stor se Link

Simple plastsolfangere (uden glas) se Link optager energi fra sol og vind som akkumuleres i jorden. Varmepumpen optager energi i jorden eller i luften ved at køle denne via en varmeveksler som princippet i luft/luft varmepumper. Akkumulering: Hvis opstillingen monteres med en tank eller evt en lille isoleret dam så kunne opstillingen laves så kun møllestrøm forbruges. Men opbygningen med tanken vil i praksis blive fravalgt da det kræver store indgreb og herunder plads. Men derimod fjernvarmenettet som ”akkumuleringstank” I et fjernvarmenet er der langt mere perspektiv i at bruge fjernvarmenettet som buffer så fjernvarmeværkets gasmotor eller for storbyer, her kan kul kraftværket nu ligge standby for den produktion varmepumpe sender ud i fjernvarmenettet som jo har den virkning at kraftværket faktuelt kan ligge standby når møller producerer som er hensigtsmæssigt. Alle disse tiltag er langt bedre og herunder langt billigere dels at opstille men også at drive når og hvis det sker ved lave temperaturer. Det er jo lidt af et paradoks at producere fjernvarme ved en høj temperatur hvor tabet i fjernvarmenettet er maksimal og når varmen modtages ved boligen så reduceres temperaturen i en blandesløjfe for at kunne forsyne feks gulvvarme. Systemet i Hobro ved Føtex kunne jo så laves så det var kølekompressoren ved føtex som producerede varme til boliger når den ikke yde køleeffekt til føtex og i kort perioder i vinterhalvåret her optog systemet varme fra Føtex som skulle afgiftsbelægges som vil være uden betydning. Netop noget sådant vil kunne laves hvor det ikke konflikter med afgifter og skat.

Princip i Jordradiator se Link

Overordnede betragtninger!

Vi har så exorbitante store resurser vi bare sløser bort i højtemperatur fjernvarmesystemer hvor synergier med industriens produktionsapparater totalt udebliver. Ja! Jeg vil påstå: i 50 - 70 % af alle industriproduktioner omkring højtemperatur forarbejdningsprocesser som tørreriprocesser, inddampnings processer hvor energiforbruget er enormt, her kan man her og nu tilbyde virksomhederne gratis energi og afholde etableringsudgifterne hertil og herefter reducere udgifterne for de borgere som skal have varmeforsyning fra disse produktionsanlæg i samproduktion med industriprocesserne og uden det konflikter med skatte eller afgiftsregler overhovedet. Konkret vil jeg mene man vil kunne gøre det for Novopan, Rold skov savværk, Danogips og Dansk Salt og her reducere det fossile energiforbrug eller den energikilde som bruges til 0 %, og reducere det fossile energiforbrug betydeligt ved Ålborg Portland.

At vi skulle have brug for afgiftsomlægninger osv det er uden hold i virkeligheden. Vi kan lave samspil med disse energisystemer hvor privatforbruget (energi) optages i naturen og virksomhederne genvidner energi. Herunder er teknikere ved www.skat.dk som oplyser om systemer til registrering af effekt som fordeles i systemer særdeles kompetente. Der er med andre ord ikke nogen hindring når og hvis systemerne udrulles fuldt i regionerne, eller omkring mindre systemer ved mindre virksomheder og nærliggende boliger! Der er snarere brug for nogle redskaber så www.skat.dk opnår sit provenu fordi der kan laves rene pengemaskiner hvor private eller byer medfjernvarme via bla biogasmotorer har næsten gratis afgiftsfritaget varme og strøm.

Igen! Det er så enorme værdier som nettokostprisen for basisenergien som vi forbruger i dag og i store dele af produktionstiden spilder til fjernvarmeproduktion fordi møllerne producerer. Alene et kulkraftværk som randers som har omlagt 15 % til flis og anden biobrændsel alene med de nuværende lave kulpriser koster denne energimængde lidt under 100 mio. Silkeborg omsætter næsten 1.000.000 Mwh gas til 250 Mio og producerer 300.000 Mwh varme til byen og 500.000 Mwh strøm, men en strømmængde som der i store dele af produktionstiden er problemer med at komme af med pga mølleproduktionen. Byer som disse kan omlægges til 100 % vedvarende energi og både afholde afskrivning på nyinvesteringen og de umiddelbart afholdte investeringer og efterfølgende nedsætte varmeprisen i feks Randers.

Når man kan lave meget billige systemer som kan omsætte møllestrøm til 500 kr/Mwh og mangedoble denne strøm 6 – 7 gange og herunder i Sommerhalvåret optage billig energi fra sol i billige systemer sammen med varmepumperne. Jamen så bliver økonomien jo ekstrem god og når så industrierne kan have gavn af de samme produktionsmaskiner Jamen det er jo enorme værdier som kan skabes her og nu.

Konkret her i Hobro vil man udlægge fjernvarme i Byens sydlige del til 1200 Husstande til 80 mio opstille et flisværk til 30 mio og meget betydelige investeringer ved Danogips. Byen omlægt til varmepumpedrift og isning (efter hvilken fordelingsnøgle der vælges) vil kunne levere Danogips gratis varmepumpedreven energiforsyning hvor de systemer som producerer fjernvarme til byen også bruges i gipspladeproduktionen, og herefter reducere byens varmepris efterfølgende meget markant og afskrive hele opstillingen! Og efter følgende skal danopigs ikke opkøbe for 25 – 30 mio gas og det samme for byen. Nu omsættes overvejende møllestrøm i samspil med biogassystemer som indsættes ved vigende vind for at erstatte 240.000 Mwh i Hobro by og ved danogips betinger det maks for 20 mio el mod 60 mio ved gas og flis som påtænkes. Men økonomien styrkes helt igennem utroligt når og hvis oplandet til Hobro forsynes via koldfjernvarme hvorved meget bekostelig olie og naturgas erstattes med lavpris varme fra varmepumper.

Hvordan det helt konkret kan laves omkring Maraiager Fjord Kommune og de industrier som forbruger meget store energier i dag til produktion ligger ikke helt fast. Men at reducere disse virksomheders energiomkostning til ingen ting eller meget lidt og herunder reducere byernes varmeudgift selv når betydelige installationer skal betales, er muligt. (og som under alle omstændigheder er langt billigere sammenholdt med det som nu planlægges)!

Og dette billede er stort set det samme for alle byer: Man planlægger store og meget bekostelige tiltag hvor varmepumper kan producere den varme byerne har brug for ved møllestrøm til en brøkdel af det som nu i gangsættes.

Isning:

Isning var det helt store forskningsområde ved Teknologisk Institut og DTU i 90’erne se Link

Isning anlæg i Sydafrika

Stor se link

Princip og omtale af Augustenborg projektet se. Link

Den daværende projektleder ved teknologisk Institut Gunner Minds driver i dag Firmaet www.ac-sun.com og sidder inde med en betydelig viden om dampsystemer og herunder varmegenvinding ved dampsystemer som kan komme på tale ved virksomheder! JA! Alle hvor der er spild og hvor turbiner som øger vanddampe i tryk og kan øge den i dag spildte energi i temperatur så denne igen tilflyder produktionsprocessen optimalt, og herved 100 % omlægge produktionen til møllestrøm eller kun delvis. Eller systemer som igangsættes ved (udsigt til ) betydelige strømkapaciteter fra møllestrøm og hvor biogas indsættes ved.

Genvinding af energi ved industriprocesser:

Nogle industriprocesser kan umiddelbart omlægges til energigenvinding ved varmepumper og i store dele af produktionstiden forbruge møllestrøm og ellers forbruge kraftværksproduceret strøm hvor den fossile energi som i dag forbruges omkring processen den mangedobles i varmepumpesystemet så effekten er at det fossile energiforbrug minimeres til et absolut minimum. Hertil kan systemer laves som indsætter biogas ved vindstille perioder for 100 % vedvarende energiproduktion ved industrien. Men vigtigst at det sker i synergi med det omliggende samfunds varme og fjernvarmebehov.

Industriprocesser som umiddelbart virker ved damp omkring tørreriopstillinger som feks Flis, tørrerier, papirfabrikker, destillation af vand for saltfremstilling osv. Altså hvor processerne i dag forbruger energi til at koge vand i processen hvor denne vandamp typisk tabes eller genvindes meget minimalt. Netop omkring disse processer kan turbokompressorer optage den energi som tabes og øge vanddampe i tryk og herved genvinde energien 100 % ved et meget minimalt strømforbrug.

Flistørreri se Link som 100 % reducerer støvforurening ved Novopan som i dag er et problem og som med de nuværende tørrerisystemer er meget bekosteligt at løse.

Destillation af saltvand se Link Jeg kender ikke opstillingerne ved Dansk Salt men jeg vil umiddelbart mene turbokompressorer kan opstilles og virke og herunder levere mariager fjernvarme ved de samme systemer. www.ide-tech.com Har lavet et meget stort anlæg på øen Tenerife og ved byer i Israel, hvor det ikke er saltet man er ude efter med drikkevand som fremkommer ved processen. Her er det langt større systemer, sammenholdt med det behov Dansk Salt vil have, hvor man altså har referencedata.

Energitransport via slosh ice:

Til energitransport vælges i dag altid højtemperatur fjernvarmerørføringer som er meget bekostelige og herunder skal varmen dels produceres ved høje temperaturer og af gode grunde er der derfor tab i ledningsnettet!

I øjeblikket planlægges en højtemperatur fjernvarmeledning mellem Støvring og Års fordi der forekommer meget store overskud af spildvarme fra Affaldsforbrændingen i Års. Det er svært at helt konkret at vurdere projektets pris men 200 Mio er et godt bud. Og særlig når mindre barmarksværker skal tilsluttes. En mindre rørføring mellem Års og en lille by Hornum (250 husstande) på 6 km kostede 16 Mio.

Grundfos har produceret en pumpe som kan cirkulere slosh ice i rør. El forbruget er meget minimalt sammenholdt med væsker som pumpes.

Mit forslag til byerne: energitransport via slosh ice og biogas se

Stor se link

I de kolde mdr hvor byernes spildevand fra rensningsanlæg ikke yder den fornødne energi, fryses vand via møllestrøm og akkumuleres i mellemtemperatur lagre (feks en jordradiator eller end dam se http://nhsoft.dk/page_1243776564883.html) hvorefter en biogasmotor med varmepumper øger denne energi i temperatur til fjernvarmenettet i feks Haverslev og Støvring. Ved altså at fryse vand her og når effektbehovet er stort at slosh ice nu cirkuleres til Års eller evt Danogips i Hobro, og byerne kan nu 100 % forsynes ved varmepumper, møllestrøm og biogas!

Investeringen hvor varmeværkerne afholder kostprisen for møllestrømmen hvor energiindholdet nu mangedobles og herunder at værkerne betaler landbruget helt op til det dobbelte af hvad gassen kan indbringe i dag så er økonomien langt langt bedre. En rørføring til slosh ice mellem Års og støvring koster måske 6 mio. Og gasmotor på varmeværkerne kan umiddelbart ombygges til varmepumpedrift!

Lavtemperatur fjernvarme:

I store varmepumpesystemer til byer som Randers kan der produceres fjernvarme ved byens nuværende høje fjernvarmetemperatur ved en effektforøgelse på 4 eller til 125 kr/Mwh for fjernvarme ved møllestrøm til 500 kr/mwh (netto).

Ved lavtemperatursystemer som umiddelbart kan virke på alle mindre byers fjernvarme feks Hobro

Stor se link

Energi buffers op i en tank eller en dam når møllestrøm forekommer og ved lave temperaturer (40 – 50 c’). I husstande monteres små ventilerede varmesystemer som afkøler det middelvarme fjernvarmevand så boligen opnår den nødvendige varmeeffekt. Små varmepumper producerer brugsvand i boligen om natten som akkumuleres i en lille tank i boligen. Effekten er nu at effektforøgelsen stiger på opstillingen til måske helt op til 8 ved isning ved store systemer så fjernvarme nu kan produceres til 62 kr/Mwh ved kostpris på møllestrøm.

Samspil med store fjernvarmenet: Randers

Stor se Link

Hvis store isningsystemer laves i Randers hvor der produceres op til 5.000 ton/h is ved at afsætte 500 Mw fjernvarme når møllerne producerer. Fjernvarmeenergien akkumuleres nu i en betydelig dam, så kun møllestrøm forbruges. Så kunne nye boligområder som ikke har fjernvarme forsynes via lavtemperatur fjernvarme så byens nuværende fjernvarmeretur sænkes fra 45 c’ til 25 c’ og den samlede effektforøgelse på varmepumperne stiger i byen. Byer langt fra Randers kunne fryse kloakvand så der distribueres energi fra bysamfund uden for Randers og herunder kloakvand kommer ind til Randers som er en fordel. Altså herved overføres denne energi nu, til de mindre byer. Effekt er nu at der overføres slosh ice til Randers og kapaciteten i det nuværende fjernvarmenet øges fordi nu suppleres dette med kloaknettet hvor selve kloaknettet i store dele af fyringssæsonen simpelthen optør slosh icen, men ellers fryses vand ved Gudenåen ved et minimalt strømforbrug for at optø kloakvandet inden rensningsanlæg. Hovedstrømforbruget skete ude ved de små byer da de omsatte møllestrøm til varme.

Systemet er unikt og herunder egner sig til at optage spilenergi i oplandet til byerne, ved at optø isen feks ved Dansk Leca!

Gasnettet omlagt til varmepumpedrift:

Varmepumpedrift omkring naturgasnettet se Link I Hobro Syd vil systemet koste under 1/3 af fjernvarme ved etablering og efterfølgende energiproduktion: Langt billigere.

Biogas:

Ved isning ydes 3 gange gassens energiindhold også ved høj fjernvarmetemperatur og helt op til 8 gange effektforøgelse i gassen, hvis energien hvor varmepumpeopstillingen henter energi den er forholdsvis høj! (som altså møllerne har produceret, via varmepumper)

Som det igen og igen blev fremført ved Åbningsdebatten i folketinget at gassen skal opgraderes så den kan tilføres naturgasnettet. Det er simpelthen noget sludder. Biogas kan uden problem tilføres det nuværende net bare det måles for brændværdi når det tilledes og ved store koncentrationer i nettet (vel over 15 %) af biogas kræves andre brændehovder i boligfyr eller gasmotorer ved varmeværker skal indstilles anderledes. Også den vildledning af gassen skal opgraderes til naturgaskvalitet for at kunne bruges til biltransport er forkert. Selv meget lille motorer kan bruge biogas som denne 18 Kw gasmotor se http://www.ecpower.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=45&Itemid=56 Selvfølgelig kan man lave motorer til busser eller andre kørtøjer som kan forbruge biogas!

Biogassystem Ulsted ved Ålborg har udviklet dette biogassystem som umiddelbart kan opstilles i landmænds nuværende gyllebeholder hvor altså reaktoren laves inden i den nuværende gylletank se. http://xc1.dk/work/fg51/aars/Gylle.htm Sådan en tank koster 1 mio i bestående beholder og 2 mio opbygget fra grunden. Herefter vil vi så distribuere energi i gyllen som fryses til slosh ice ved mindre bysamfund og herefter ender i Landbrugets gylle tank. Et helt igennem unik system. En gård med en stor gylletank på 5000 m^3 kan forsyne helt op til 150 husstande ved den akkumuleringskapacitet der er ved at fryse de 5000 m^3 gylle i tanken og herunder bruge staldvarmen til at optø gyllen som altså tilfører energi til byen/systemet.

Biogassen som jo kan akkumuleres: at den netop indsættes i de perioder hvor møllerne ikke producerer og herunder at meget energikrævende industriprocesser som feks ved Danogips som kan tilrettelægge produktion efter mølleproduktionen, biogassen bruges nu til at supplere møllestrømmen når den ikke har ydet effekt som forventet, når produktioner er i gang ved Danogips!

En mindre By som Nørager omlægges nu til biogas se http://www.rebild.dk/Kommunen/Politik%20og%20Demokrati/Dagsordner%20og%20referater.aspx?commettee={CAE3365D-9E68-4EEF-97AA-E04EC8FEB0D6}&year=2009&itemID={64031940-D3A3-4B5C-B843-C773561018F8}&item=4367 104 Mio for varmeproduktion til 250 Husstande eller over 400.000 Kr pr husstand. Ja!

EN biogastank og systemer som omsætter møllestrøm vil kunne forsyne byen med varme ved isning og investeringen vil maks være 5 mio til tank og varmepumper! Og byen vil betinge gylle fra 1000 Malkekøer, og byen kunne reducere sin nuværende varmepris ved gasmotor til under det halve, og herunder vil økonomien for det billige biogasanlæg være milevidt bedre for landbruget sammenholdt med Nøragerprojektet.

En by som Støvring som i dag producere varme til 600 kr/mwh ved gas vil kunne omlægges til 100 % vedvarende energi ved møllestrøm og biogas og reducerer prisen til under 150 - 175 kr/Mwh selv når opstillingen skal afskrives og der skal omsættes fuld afgiftsbelagt møllestrøm fra net. Vigtigst! Det vil være så små investeringer sammenholdt med det man nu sætter i værk!

Industriproduktion:

Novopan vælger nu givet at investere 400 mio i et nyt kraftværk og tørreri til flis for spånplader. Ved en produktionsudvidelse forbruger de op i nærheden af 500.000 Mwh træaffald hvor en lille del heraf producerer strøm og resten afsættes til at tørre flis for spånplader og bortventileres herefter til luften. Og en strømproduktion som producerer konstant som langt fra er hensigtsmæssigt i et kraftvarme og mølleforsynet el-net som det danske! Her er oplagte turbineopstillinger mulige hvor dampen direkte øges i tryk og simpelhen erstatter den damp som i dag kommer fra et kraftværk. Det er så enorme værdier som kan skabes på sådanne installationer.

Altså: dels er de tiltag som skal iværksættes langt billigere og frigiver træ til mange mange millioner som kan give Novopan store indtægter fremadrettet!

Paradokser!

Jeg syntes det er tankevækkende at et turbinehjul som dette til 150.000 kr se

kan yde 35 Mw ved at forbruge 3,5 Mw strøm og afsætte energi i vand som opvarmes til 30 c’ ved at producere 350 Ton is i timen og herved at kunne forsyne Viborg i 90 % af forbrugstiden! Det ville så kræve byen kunne forbruge de 30 c’. Men det geotermiske anlæg til 150 mio bare til jordboringer som byen planlægger. Dette anlæg aflevere 40 c’ fra jorden denne energi skal herefter i et anlæg hvor byens affald afbrændes ca 160.000 Mwh/år for at øge 140.000 Mwh fra jorden i temp til 85 c’

Det er mig en fuld og helt total gåde at man vil bruge så mange penge på at hente energi i jorden hvor den alle steder i undergrunden kun er op til 40 c’ hvor man så skal bruge typisk byens affald som kunne producere el, den bruges nu til at hæve denne dyrt fremskaffede energi i temperatur.

Geotermisk varme forbruger lige så meget strøm ( til cirkulation af vand op og ned i jorden) som disse omtalte Siemens Turbokompressorer vil gøre når den virker som varmepumpe og isning når de skal producere den samme varmemængde ved den samme temperatur. EN Siemens Turbokompressor som yder 35 Mw koster under 3,5 mio. Hertil skal dog isradiatorer og varmevekslere som dog er en større investering end selv kompressoren: men en langt bedre investering. Med den billige kompressor har man nu muligheden for at etablere en overkapacitet og her buffer energi op i en mellemlager så den løbende varmeproduktion forbruger mindst mulig strøm eller evt biogas. Igen: Hvorfor skal man bruge så mange penge på at hente energi et så utilgængelig sted når der forekommer uendelige store vandmængder som kan fryses!

I Viborg skal der etableres affaldsforbrænding det nuværende kraftvarmeværk skal levetidsforlænges osv. Det er så mange millioner og over 500 mio hvor man kunne omlægge byen til vindmøllestrøm og varmepumper ved isning for en brøkdel heraf.

VARMEPUMPEN ER TIL ALLE TIDER STÅET I SKYGGEN AF ALM KRAFTVARME FORDI DEN KUNNE IKKE PRODUCERE HELE BYENS VARMEBEHOV. DEN KUNNE KUN VÆRE ET SUPPLEMENT TIL ALM VARMEPRODUKTION VED TYPISK GASMOTOR. DET KUNNE VARMEPUMPEN KUN FORDI DE ENERGIKILDER SOM SKULLE ØGES I TEMPERATUR DE SVANDT JO AF GODE GRUNDE IND NÅR DER VIRKELIG VAR ET VARMEBEHOV. MEN: VED ISNING ER DER UUDTØMMELIGE ENERGIKILDER OG TYPISK VED BYENS RENSNINGSANLÆG ELLER I HAVET.

Silkeborg kraftværk se

her bort ventileres høj og flot 4 Mw ved 45 c’ som er for koldt til fjernvarme og man har så ikke fundet det nødvendigt at nyttiggøre denne energi til at forvarme luften til gasturbiner eller forvarme naturgassen. Det lyder fuldstændig forkert men en afgiftsbelagt varmeenergi på hele 150.000 Mwh/år til 75 mio kr i silkeborg som kunne udnyttes via varmepumper til så små penge at det skriger til himlen det finder man altså ikke nødvendigt! Og alt dette bliver jo ikke bedre af at byen måske i dag simpelthen producerer 20 % af varmeforbruget ved at afbrænde gas i kedel i byen pga mangel af kapacitet i fjernvarmeledning og det forhold at strøm ikke kan afsættes, når der er et varmebehov. Igen pga møllerne! Her er decentral og central produktion lagt sammen og forbrug og vindproduktion for jylland januar i år se

Stor se link

Som det ses er der overhovedet ikke brug for møllestrøm og det i situationer hvor værkerne brænder massive fossile energimængder af i kedel bare til varme. Flere og flere mindre varmeværker nedlægger nu gasmotor og overgår 100 % til kedelproduktion hvorved co2 udledningen er fordoblet set i forhold til det oliefyr som virkede i boligen før fjernvarme når der ved enkelte barmarksværker tabes op til 50 % i fjernvarmenettet!

Her i Randers se

er 150.000 Mwh/år i Røggassen som var langt billigere at optage end de tiltag man har lavet med flistørreri og mange andre ting til mange millioner hvor tiltag som kunne udnytte denne energi i røggassen vil koste en brøkdel. Det finder man altså ikke nødvendigt!

Det som skiller sig ud er så helt ubetinget i den dårlige retning er H C Ørstedværket og Svanmølleværket se link

Affaldsforbrænding i københavn som Rambøll nu projekterer til 3 mia. Det strider simpelthen mod alt sund fornuft. Dels så råder vi over helt unikke teknologier som er brugt ved Avedøre Værket hvor lav temperatur brændsler (halm, flis) kan udgøre helt op til 50 % af den indfyrede energi sammen med højtemperatur brændsler som kul, gas og ikke mindst biogas. Effekten er at disse lavtemperatur brændsler at deres el-virkninggrad løftes til den samme som kul. Avedøre 50 % el-virkning ved halm og gas. Men vigtigst at man nu udlader at lave affaldsforbrændingen så den kan ligge standby når møllerne producerer og virkelig yder effekt når møller ikke gør. Og netop kan et koncept som dette ikke udrulles når man skal producerer fjernvarme som netop skulle forsynes via varmepumper når møllerne producere, så kraftværker ikke skal sløse brændsler bort som kunne producere el.