Dronninglund forbrugte i 2009, 42.000 mwh varme. 26.000 mwh produceres ved at afbrænde bioolie som rapsolie eller tilsvarende og resten som spildvarme fra gasmotores el-produktion.

Der er ca 1300 fjernvarmebrugere i byen.

I Dronninglund ønskes dette se

Nu iværksættes: En dam på 60.000 m3 til akkumulering af energi fra 35.000 m2 solfanger og en 3 mw højtemperatur varmepumpe (90 c') til 101 mio kr som kan yde byen 20.000 mwh varme pr år.

100 % omlægning af byens varmeforsyning ved Indenlandske energiproduktioner.

Ørum-Smeden http://www.oerum-smeden.dk/ har nu over 2 år testet hans gylleseparator, og den er nu klar til salg. Separatoren kan udtage 95 % af det aktive stof af gyllen, som sker ved landbruget, og overføres til centrale biogasanlæg, vandet fra gyllen opbevares nu på gården og spredes typisk via vandingsanlæg i foråret eller sommer på marker. Når separatoren virker ved de enkelte landbrug er det meget minimalt det strøm separatoren forbruger.

Landbruget: Det er en endog meget stor fordel for landbrugets drift, at den aktive del af gyllen fjernes fra gården og sendes gennem et biogasanlæg, fordi biogasanlægget reducerer mængden af kvælstof, fosfor mm så den enkelte landmand kan have flere dyreenheder på hans bedrift, til det jordareal han råder over. Og det kan landmanden når han kan påvise, at den afgassede gylle han modtager retur fra biogasanlægget indeholder feks mindre af kvælstof.

Biogasanlæg som virker ved landbruget Rørholt syd for Dronninglund er udviklet af Biogasenergisystem A/S, som driver dette anlæg ved Rørholt. Nhsoft og http://www.blueplanetinnovation.com/ laver et oplæg i 2008 til Dronninglund Fjernvarmeværk. Projektet: Havvand fryses for fjernvarmeproduktion via varmepumper, som påbygges biogasmotoren ved biogasanlægget. Anlægget producerer strøm til el-nettet i dag. Hertil udnyttes den varme røggas, sammen strømproduktionen, til at producere varme via varmepumper, og i store træk som det anlæg der har virket ved Augustenborg i 90'erne, hvor is og varmepumper afsætte fjernvarme til byen. Gassen skulle herefter akkumuleres i en stor ballon se http://www.lemvigbiogas.com/img/galleri/lagertank.jpg så de møller som virker ved gården, at de kunne yde den nødvendige el-produktion til varmeforsyning via varmepumper, som fryser is, og biogassen tilbageholdes når møllerne forsyner. Det er dog økonomisk kun realistisk at gemme gassen i 24 timer. (1 m3 biogas indeholder kun 6,5 Kwh energi). Et alm fjernvarmerør overførte energien til byens nuværende fjernvarmenet.

Rørholt se

Simple og prisbillige biogasanlæg se http://nhsoft.dk/viewpage.php?page_id=8 Etableringspris (ex gasmotor) : 1 Mio kr pr mw biogaskapacitet. Landbrugets nuværende gyllebeholdere kan anvendes og etableringsprisen reduceres.

Anlægget på Rørholt yder i dag 1 MW gaseffekt.

Forslag som kunne forelægges Dronninglund til erstatning for solfangerprojektet:

Biogasproduktionen 5-dobles på Rørholt, til en kontinuerlig kapacitet på 5 mw biogas. Der forekommer mere end rigelig den nødvendige gylle i oplandet til Rørholt. Gylleseparatorer installeres ved de enkelte gårde og den faste gyllemasse overføres til Rørholt på bil.

Biogassen opgraderes og lagres på gasnettet som alm Naturgas.

Der installeres varmepumper ved møllerne på Rørholt som fryser vand. Isen opbevares enten ved møllerne i en dynge eller pumpes til havet få kilometer fra gården. Is er god til 'konservering' af gyllen før og efter afgasningen, og herunder god til at køle de store svinestalde i sommerhalvåret på Rørholt.

Lavtemperatur energi overføres via Co2-system til fjernvarmeværket, hvor varmepumper optager energien.

Der opstilles 8 mw Ammoniakvarmepumper fra Johnson Control ved varmeværket se

Varmepumpedrift på varmeværket: Når individuelle varmepumper nu virker til at øge fjernvarmevandet i temperatur i trin. En varmepumpe øger fjernvarmevandet i temperatur feks fra 25 c' til 30 c' ved et meget minimalt strømforbrug, den næste varmepumpe øger nu vandet yderligere i temperatur, ved at opvarme fra 30 til 35 c' ved et lidt højere strømforbrug. Dette tiltag gør at 65 c' varmt fjernvarmevand kan frembringes ved 8 varmepumper, som trinvis øger temperaturen 5 grader, som nu sker ved et endog meget minimalt strømforbrug. Hvis der modtages energi ved 15 c' fra Rørholt via et co2-system og fjernvarmevandet fra byen er afkølet betydelig, så kan opstillingen 7 – 8 doble strøm fra el-nettet til fjernvarme. Når varmeprisen i dag er 540 kr/mwh er det uden problem at omsætte afgiftsbelagt strøm til 1400 kr/mwh til varme, selv om energien, som optages repræsenterer en værdi (lavtemperatur energien fra Rørholt), og det forhold at der senere skal bruges en mindre del el ude i byen, for at holde temperaturen i nettet.

Eller! For at hele byens boligmasse kan modtage fjernvarmevand ved 60 c' skal vandet ved varmeværket afsætte 90 c' varmt vand, som det er i dag!

De systemer Poul og jeg har overvejet opstilles nu i byen, så varmepumper virker sammen med fjernvarmenettet, så feks en skole modtager lunkent vand til varmeforsyning af bygninger, enten ved at hente energi fra fjernvarmenettets retur, når fjernvarmevand altså har gennemløbet en del bygninger og er blevet afkølet herved, eller varmepumpen som køler fjernvarmereturen (ved at forbruge strøm) og afsætter energi til skolen. Periodevis opvarmes brugsvandsbeholdere på skolen, ved at stoppe cirkulationen til skolens varmeforsyning (intern centralvarme) alt i mens skolens brugsvand afsættes. Varmepumpen ved skolen virker nu også til at holde 60 – 65 c' i det overordnede fjernvarmenet for bydelen, så der ingen tiltag skal tages i huses varmeinstallationer i den bydel i øvrigt, hvor altså skolens varmepumpe nu bevirker at temperaturen er 60 c' som er behovet i fjernvarmenettet.

Boliger eller boligejendomme med gulvvarme, her kan der med fordel monteres en varmepumpe, som nedgraves i fortovet, så boligen overvejende kan modtage varme ved at køle fjernvarmereturen og varmepumpen virker nu dels til at holde 60 c' i fjernvarmenettet (måske for en villavej) og virke til boligens varmeforsyning. Temperaturen veksles mellem boligens behov for gulvvarme og dens behov for brugsvand hvorved varmepumpens strømforbrug i praksis bliver endog meget minimal og boligen afkøler nu fjervarmevandet maksimal uden brug af strøm (næsten). .

Muligheden for at sænke fjernløbstemperaturen i en bydel: måske en villavej til feks 45 c' som i store del af året er tilstrækkelig, er også en mulighed, og periodevis øges temperaturen for sikring mod bakterier i brugsvandet, som sker via en varmepumpe nedgarvet i vejen eller fortov, som har forbindelse til det overordnede fjernvarmenet.

Driftskonditioner: Når møllerne producerer, produceres fjernvarmen via varmepumper ved fjernvarmeværket, som modtager lavtemperaturenergi fra Rørholt. Dette sker ved at købe strøm fra el-nettet og overskud af varmeproduktion afsættes til byens akkumuleringstank, som antagelig kan holde i 12 timer, ved en betydelig belastning af byens fjernvarmenet. Varmepumper ude i byen som virker ved et fåtal af boliger, forbruger nu et absolut minimal strømmængde, for den afsatte effekt til byen, når der kun afsættes 65 c' varmt fjernvarmevand fra værkets varmepumper. Når møllerne ikke forsyner: Gasmotorer ved værket omsætter nu biogassen fra gasnettet! Nu hæves temperaturen fra værket i det omfang fjernvarmenettet kan holde til at temperaturen øges og sænkes (gamle fjernvarmenet kan ikke holde til store temperatursvingninger), og strømforbruget på byens varmepumper minimeres eller reduceres helt, når temperaturen fra værket øges.

Udbygning: Dronningslunds fjernvarmenet, kunne med fordel være udgangspunkt for udbygning med koldfjernvarme i oplandet til byen, hvor Co2systemer optager energi, ved at køle forskellige dele af fjernvarmenettets retur, eller at dette sker i knudepunkter, hvor der feks ved en skole, en fabrik virker varmepumper, så fjernvarmereturen er absolut kold, når denne returneres til varmeværket og alle energikilder fra dels varmepumper og gasmotorer kan udnyttes på værket. Herunder at store jordmasser kan virke til lavtemperatur akkumulering, når der nedpløjes jordradiatorer og det er altså for den energi som produceres ved Rørholt via møllerne og varmepumperne, som producerer lavtemperaturenergien ved isning. Når møllerne ikke forsyner ved Rørholt og lavtemperaturenergien ikke tilflyder varmepumperne uden for fjernvarmenettets forsyningsomårde i Dronninglund (som forsynes via gasmotorer) så køles jordmasser via co2-systemet og varmepumperne modtager lavtemperatur energi og kan yde boligmassen varmeforsyning ved et minimalt strømforbrug og langt under det strøm forbrug bekostelige jordvarmeanlæg de i dag forbruger af strøm til den nødvendige varmeproduktion.

Investering : Hvad den endelige investering vil blive, er umiddelbart svært at sige. Der skal nedgraves rør til co2, og rør til evt slosh ice som skal pumpes i havet fra rørholt. Der skal opstilles varmepumper ude i byen, for at holde 60 c' i hele fjernvarmenettet, og store varmepumper ved varmeværker skal opstilles og endelige varmepumper til at optage energi i vands overgang til is ved Rørholt. Men! 8 Mw varmepumper som skal virke ved varmeværket koster ca 8 mio fra Johnson Controls, en isningsopstilling ved rørholt, her er det umiddelbart svært helt konkret, at give et overslag over hvad det koster. Men det så absolut dyreste som findes på markedet er vakuumisningsystemer fra Ide-tech se http://www.ide-tech.com/refrigeration-and-heating/district-heating En opstilling på 8 mw koster 16 mio kr. Ide-tech lavede anlægget i Augustenborg.

At varmepumpesystemet er langt billigere for at omlægge hele Dronninglund til 100 % fossilfri energiforsyning (fjernvarme) ved el-produktion ved biogas og varmepumper, sammenlignet med solfangere, som kun formår at omlægge halvdelen af byens produktion bort fra fossil energiproduktion, det er en åbenbar kendsgerning. Og! Når Dronninglund ved solfangerløsningen efterfølgende, ønsker at omlægge hele byen bort fra fossilenergi, når og hvis biogassen til den tid er indpasset i energisystemer, som yder absolut maksimal el sammen med møllerne. Ja! Så bliver det ekstremt dyrt for byen.

Men den så absolutte fordel for Dronninglund og oplandet til byen: Nu kan der opstilles endog meget billige varmepumper i boligerne uden for Dronninglunds fjernvarmenet, når de via et co2-system, kan modtage lavtemperaturenergi fra isningssystemet ved Rørholt. Hvad det vil koste at udbygge fjernvarmesystemet i Dronninglund og navnlig finde den energiproduktion som skal afsætte den ønskede energi til dette fjernvarmenet, det er endog meget dyrt. Og de boliger uden for byen, som måske skal have mikrofjernvarme (10 huse om en gasmotor) eller evt jordvarme det er så mange gange mere bekostelig sammenholdt med billige varmepumper, som modtager energien ved lave temperaturer, at det økonomisk har meget meget stor betydning for regionens samlede økonomi og herunder jo også de kommunale bygningers udgift til varme i regionen.

Folketinget har netop vedtaget at tilskuddet til biogas, nu kan modtages også for gas som afsættes til gasnettet, hvor det før kun var fra el-produktionen fra gasmotor. Økonomien omkring biogasprojektet er i sig selv endog meget god sammen med varmepumperne, og vil derfor virke til at øge den samlede økonomi omkring hele projektet, som dette forslået her. Tilskuddet til biogas er 3 kr pr m3 oven i nettoprisen (kostpris fra nordsøen). Naturgas koster 9 kr pr m3 inkl transportafgift afgifter mm. Kraftværket i Dronninglund omsætter herefter på normalvis gassen og betaler for den certificeret (bio)gas de nu omsætter på normal vis til altså 9 kr. pr m3.